Trommer

Jeg startede med at spille trommer i 1992, og kort tid efter guitar, som nu er mit hovedinstrument.Jeg har min musikalske erfaring og teoretiske baggrund fra Frontsession Daghøjskole, Vestbirk Musikhøjskole, Det Benhårde Musikkursus i Århus, samt utallige spillejobs.Ved siden af min undervisning under Musik i Malling, driver jeg mit eget firma med lydstudie og musikundervisning. Til daglig passer jeg også min videreuddannelse som programmør.

Studerer rytmisk trommer på MGK (musikalsk grundkursus) i Aarhus, og modtager ugentlig undervisning i sammenspil, hørelære og musikteori foruden trommer og klaver. Har været primus motor i mange bands bl.a. jazz, rock/pop og funk og er for tiden aktiv trommeslager i Aarhus Universitets Bigband for andet år i træk. Svend har i over fem år modtaget trommeundervisning af Kristian Leth, og har fået lektioner af store internationale jazztrommeslagere i New York, herunder John Riley og Gregory Hutchinson. Med udgangspunkt i trommesættet vil eleven få kendskab til mange forskellige rytmer og stilarter samt en almen grooveforståelse, både som solist og i bandsammenhæng. Svend lægger vægt på trygge og kreative rammer i undervisningen, hvor der er plads til både at flyve og falde, så der opstår et lærerigt miljø, god energi og fremfor alt musik.